Tuningpeople

Lene Fischermann

Teamudvikling

Velafprøvede metoder og øvelser

 

Jeg jonglerer rundt i den viden jeg har erhvervet mig gennem velafprøvede metoder og øvelser i flere teams. Med det udgangspunkt tilpasser jeg ethvert teamudviklingsforløb i tæt samarbejde og dialog med lederen, så jeg præcist ved hvorfor lederen vil have min hjælp og hvad målet er med teamudviklingen.

The Team

Hvordan usagte ting saboterer jeres arbejdsplads

 

Der er så mange usagte ting på en arbejdsplads.

Misforståelser, tolkninger og tavshed, der står i vejen for samarbejdet. Når vi tør sige højt, hvad vi har brug for, ved andre, hvordan de kan bidrage, og vi viser, at vi faktisk stoler på hinanden.

At læne sig op ad andre er ikke svaghed, det er ægte lederskab. For når du tør sige: “Det ved jeg ikke, men hun gør”, så giver du plads til andres talent og helt naturligt at de vokser i deres job.

Når sårbarhed bliver en styrke, begynder medarbejderne at mærke dig. De følger den leder, der tør være menneskelig, også når det er svært. Og i fællesskaberne ligger både kreativiteten, innovationen og styrken til at stå sammen.

For når bølgerne går højt, kan vi fortsat være der for hinanden, fordi vi som en levende organisme har brug for at alle er levedygtige.

Dinner for the team

Vil du have et team, der tør, stoler på hinanden og står stærkt sammen?

 

Har du nogensinde spurgt dit team om: ”Hvordan arbejder vi sammen og er overfor hinanden i vores team? Hvilke fælles værdier er vigtige for os som en måde at være på sammen? Hvilke retningslinjer har vi for at vores fælles værdier leves hver eneste dag?

Tror du nogen kunne svare på det?
Eller tror du, at de ville svare det samme?
Nej vel?

Det er præcis det fundament, jeg hjælper teams med at skabe. Gennem facilitering, der er uforudsigelig, dynamisk og alt andet end kedelig, får vi sat samtaler i gang, som åbner øjnene for forskelligheder og skaber et reelt sammenhold.

Kort sagt:

Vil du have et team, der tør, stoler på hinanden og står stærkt sammen – så skal vi i gang.

Et teamudviklingsforløb

Tilpasset teamudviklingsforløb i tæt dialog og samarbejde  med lederen

Et teamudviklingsforløb starter altid med en introduktion, hvor deltagerne lærer mig at kende og hvor alle kan lufte deres bekymringer, tvivl og sågar glæde. Alt er velkomment og det er min opgave at tage positivt imod alt. Efterfølgende holder jeg 1-2-1 med hver enkelt for at få indsigt i deres oplevelser. Det er obligatorisk for lederen at blive coachet ind imellem hver modul. På den måde opstår der et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem leder og coach.

Alt afhængig af hvad vi bliver enige om kan vi starte teamudviklingsforløb med en fælles værdiafklaring.

Værdiafklaring er en afgørende proces i ethvert team. At definere og forstå jeres fælles værdier er ikke kun vigtigt for at skabe en stærk og sammenhængende intern kultur, men det spiller også en afgørende rolle i at opnå succes på lang sigt. Gennem en fælles værdiafklaring bliver I bevidste om hvordan I vil arbejde sammen og være overfor hinanden.

Derudover kan teamsessioner og workshops f.eks. indeholde viden fra Enneagrammet, teamdynamikker, De fem dysfunktioner i et team, arbejdet med talenter, intuition, selvværd og selvtillid, tilstandstrekanten, indre kritiker, udviklingscirklen, kraftfuld kommunikation, Blind spots, Lego Serious Play© etc.

Et teamudviklingsforløb kan også starte med en fælles talentteamtest, hvor vi udforsker hvordan i sammen kan spille hinanden gode ved at trække på hinandens toptalenter.  

Eksempler på workshops

Ifølge Gallup er kun 20% af ansatte engagerede (2023)

Det betyder, at du også som leder såvel som kollega i jeres team har et stort ansvar for at være så aktiv lyttende, åben og nærværende, at I inviterer alle ind til at være en del af en kultur, hvor alle føler sig værdsatte og ansvarlige for jeres succes.  Med den viden kommer I til at inspirere og støtte hinanden i jeres team ved at justere, eksperimentere og navigere efter jeres indre og ydre GPS. 

Mine kunder

Har lige været på en workshop hos Lene. Det var virkelig en fornøjelse, det faglige indhold var i top. Men det, der gjorde denne workshop fantastisk, var Lenes drive og engagement. Hun havde blandt andet sat sig ind i hver enkelt deltagers udgangspunkt før workshoppen og havde derfor tilpasset indholdet, så man følte, at workshoppen var specielt lavet til en.

Torben Hermann Country Manager, GOJO Industries

Stemningen i teamet er virkelig god, og vi arbejder mere sammen end før, så noget er sket. Jeg ser det specielt på de daglige møder, hvor folk ikke længere ser på mig, når de fortæller, hvad de har gang i, men kigger på hinanden og har fokus på at hjælpe hinanden. Det er super fedt at opleve.

Mand Leder to måneder efter afsluttet teamcoaching forløb

Vi havde store samarbejdsproblemer i mit team. Der var stort set ingen kommunikation i teamet. Jeg ringede til Lene og bad om hjælp. Både til teamet og til mig selv. Efter kick-off og individuelle samtaler, havde vi en teamcoaching session. Det var en helt fantastisk oplevelse. Der blev løst op for alle de frustrationer og tanker, som hver enkelt havde gået rundt med. Lene var en fantastisk støtte under hele sessionen. Efter denne session er det kun gået den rigtige vej med teamet. Vi samarbejder, støtter og minder hinanden om vores teamcharter, hvis vi er på vej ud af en forkert tangent. Jeg har også brugt Lene til ledercoaching af mig selv. Hun har hjulpet mig helt utroligt til at stå stærkt i mit lederskab og stå fast på mine værdier. Jeg kan kun give Lene mine bedste anbefalinger.

Hanne Højer Leder af rengøringsvirksomheden i Halsnæs Kommune

Mit mål var at skabe en lærende organisation, der kommunikerer kraftfuldt og ikke begrænsende. Lene afholdt en workshop og åbnede op for vores forståelse for hinandens forskelligheder. Især det at lytte på forskellige niveauer og gå fra begrænsende til kraftfuld kommunikation var noget af en øjenåbner, som Lene formåede at gøre legende let og sjovt på samme tid. Lene introducerede os for Enneagrammet, som gav os indsigt i, hvordan forskellige præferencer kommer i spil, når vi arbejder sammen. Lene har en god evne til at forsamle persontyper med sig på en spændende og selvudviklende måde. Jeg kan på det kraftigste anbefale Lene til lignende opgaver, hvor organisationer ønsker et boost i kultur, såvel som værdiskabelsen.

Ole Christian Bottheim CEO fra Cubic Group

Lene satte et fantastisk program sammen til os. Vi havde fokus på motivationsfaktorer og teamværdier, og vi gik alle fra dagen med aha-oplevelser og god energi. Siden teamdagen har vi ofte brugt "det, som Lene sagde" eller "det, som vi nu blev enige om." Jeg kan kun anbefale Lene, hvis du søger et skræddersyet event eller forløb, som både skal flytte noget og underholde.

Ea Holst Director Pharmacovigilance Compliance, Novo Nordisk

Mit team og jeg gennemgik et forløb med Lene, hvor vi tog en talenttest for at finde ud af vores individuelle talenter og hvordan vi hver især kan benytte hinandens talenter til at forbedre vores samlede koordination og gennem disse bedre kan benytte og have gavn af hinandens styrker. Processen har været utrolig lærerig og selv som erfaren leder har det åbnet mine øjne for, hvor jeg kan forbedre mig som leder, men også til hvordan jeg kan forbedre mig som menneske. Det har givet teamet en ny måde at samarbejde på og skabe endnu bedre resultater, nu hvor vi bedre kan forstå den enkelte leders reaktionsmønstre og tankeproces.

Thomas Steinmetz VP Head of CDO &COO FLSmidth

Klar til at komme i gang?

Book en gratis og uforpligtende samtale på 30 minutter.