Jeg går efter at komme tilbage til det helt basale i mødet mellem mennesker. Det møde hvor du kigger andre dybt i øjnene og siger præcis, hvordan du har det uden at tænke på, at du bliver valgt fra, fordi du frygter, at det du siger, ikke lige passer ind.
Her for nylig hjalp jeg en kvinde med at udforme en ansøgning, hvor der i stillingsopslaget stod, at de ledte efter brikken, der passede ind i det store puslespil. Under den berømte catchy overskrift skrev vi “Jeg er her:) – jeres manglende brik til at samle puslespillet.” Ret skægt, sødt og frisk af en 54-årige moden kvinde og ja, hun strøg ind til samtalen.
Hvor mange andre var kommet på den idé? Sikkert ingen. Var det passende? Aner det ikke. Havde hun diskvalificeret sig selv ved at stille sig op og råbe, at hun gerne ville lege med “Hallo, det er mig I leder efter, jeg står lige her – skal vi lege?” Måske, men forskellen er, at hun tog chancen fordi det føltes rigtigt også selvom hun frygtede, hvordan det blev modtaget.
Hvordan kan du måle, når noget føles rigtigt?
Vil du igennem med dine budskaber i en organisation, så oplever du måske, at du først kan bliver hørt, når dine tiltag kan måles og dokumenteres. Lad mig give dig et eksempel. Du er leder og den afdeling du er ansvarlig for har et stort sygefravær. Det kan du se på sygestatistikken og efterhånden er fraværet så stort, at det er oppe at vende i ledergruppen/HR.
En spørgeskemaundersøgelse sættes i gang. Det tager tid for medarbejderne og det tager tid at gennemgå svarene. Undersøgelsen munder ud i, at folk er syge, fordi arbejdsmiljøet er dårligt. Der bliver sat forskellige tiltag i gang som sund mad, gymnastik, spørg din chef om prioritering, sig fra og nej, gruppemøder med HR eller øverste ledelse såvel som en-til-en samtaler med dig og dine medarbejdere etc.
Forstil dig nu, at du ikke har brug for sygestatistikken for at se, at folk er syge. At du godt er klar over sygefraværet af den simple grund, at du ved, at I ikke er fuldtallige især mandage og fredage. Du ved også, hvem det er, fordi du ved, at det er de samme. Du er jo udstyret med øjne og ører, ikke sandt?
Hvad tror du, der ville ske, hvis du samlede de syge og stillede tre simple spørgsmål:
- Hvad skal der til for at du kommer på arbejde hver dag?
- Hvad holder dig væk fra arbejdet?
- Hvad vil du gerne lave om på lige nu og her så du kommer på arbejde hver dag?
Jeg tror, at du meget hurtigt vil finde ud af, hvad der er galt. Det helt basale er, at når du ved, hvad der er galt, så kan du også gøre noget ved det.
- Hvorfor gør du det så bare ikke?
- Stiller de u(s)polerede spørgsmål?
- Afventer de u(s)polerede svar?
Mit svar er, fordi du ikke tør tage en chance
Fordi du er bange for at miste din position – at blive afvist. Det du ikke ved er, at du står langt stærkere, når du tør tage en chance og kaste dig ud der, hvor det føles rigtigt også selvom det er skræmmende. Frygten holder dig tilbage, fordi du ikke kender svarene og responsen – fordi du står i arenaen uden dokumentation og måling = dine svar, som alligevel ikke tager afsæt i den virkelige verden, men en verden bag skrivebordet blandt magtfaktorerne. Ergo – du kan ikke bruge det til en pind:)
Det er skræmmende at stå lige der uden svarene – det er det for os allesammen. Det triste er, at det skræmmende holder dig tilbage fra indsigt i hvad virkeligheden er. Du ender op uvidende om, hvad der gemmer sig af indsigter på den anden side af frygten inde i dine medarbejdere, hos dine nuværende eller dine kommende kolleger.
Jeg tager en chance med dig hver dag
- Hver dag går jeg efter de svar og den respons jeg ikke kender
- Jeg siger tingene ligeud som jeg ser det
- Jeg stiller spørgsmålene
- Jeg stiller mig ind i konflikten og løser den åbent, interesseret og nysgerrigt
- Jeg ønsker at blive hørt og set ikke nødvendigvis at få ret – det er jeg ligeglad med
- Jeg er rummelige og derfor kan du spille bold op af mig – du rammer mig ikke
Det er forløsende og befriende for alle, når du tør tage chancen og stille dig op og vente på de uforudsete svar. Bag svarene ligger nøglen til det befriende u(s)polerede lederskab, som får dig i mål om du er jobsøgende, leder/medarbejder = menneske.
Tør du tage chancen?