Hvor ærlig skal du være i din fortælling

aeRLIG

I bund og grund er det nok kun de færreste af os, der er 100% ærlige. De få jeg har mødt, har været 100% ærlige i en grad, at det gav bagslag. De bliver for klynkende, for stride, for grove, for sleske, for direkte, for smertefulde, for provokerende osv.

Jeg har mødt flere, der blev opsagt, fordi de med deres ærlighed trådte langt ved siden af, på trods af, at ærligheden var givet med bedste intention. På den anden side har jeg mødt endnu flere, der fandt sig i for meget og blev syge af det.

Personligt indrømmer jeg gerne, at min ærlighed har affødt opsigelser, fordi jeg klart meldte ud, at det var her til og ikke længere. Det var når mine værdier blev overtrådt. Jeg var godt klar over konsekvensen. Her skal jeg ikke være og jeg var bevidst om det – det kom aldrig som en overraskelse. Det var nok også derfor jeg blev selvstændig.

Du har været for ærlig når,

👉du bliver overrasket over de ubehagelige konsekvenser, der følger med, når du har ytret dig på en måde, så hammeren falder og du uvidende føler, at tæppet bliver trukket væk under dig, selvom du havde de bedste intentioner.

👉du i din omsorg til andre har taget ansvar, ærligt og direkte har fortalt om de uretfærdigheder, der finder sted for så derefter at blive udstødt på trods af, at du synes, at du blot har informeret sagligt og logisk om rigets tilstand.

Må du så slet ikke være ærlig?

Selvfølgelig må du det, men du skal kende konsekvensen af dine handlinger og du skal være indstillet på, at det kan gå rigtig galt. Det kan også være en gave og et direkte wake up call, som får dig ud af den onde spiral og sender dig videre mod langt bedre muligheder. Nogle gange har gud det med at pakke sine gaver ind i noget underligt papir. Forskellen er, at du er bevidst.

På LinkedIn hænger de færreste alt deres snavsede vasketøj til tørre

Vi ønsker alle sammen, at fremstå attraktive. Vi siger, at vi er ærlige, men inden vi præsenterer vores fortælling, har vi tænkt over, om den giver os det, som vi gerne vil have igen fra den opmærksomme læser. Så ja du er ærlig, men du er også smart og bevidst om hvad du gerne vil vise frem, så du sorterer i dit snavsede vasketøj.

Det er selviscenesættelse og det gør du både som den gode leder, den dygtige medarbejder og den forventningsfulde kandidat. Spørg dig selv hvilke aftryk du gerne vil sætte i andre mennesker. Hvad skal de sige, føle, mærke (tre ting) og hvad vil du gerne have, at responsen er efterfølgende i f.eks. at gøre eller beslutte.

 😂Jeg lyder som en marketing guru, men det er også hvad det er. Som regel går de efter, at du klikker videre til køb🤘. Smart😀

Når du er dum, er du for ærlig og undlader forberedelsen

Forskellen på at være smart og dum er, at du bevidst har forberedt dig, for hvor ærlig du vil være og hvordan du iscenesætter det. Når du er dum er du for ærlig og undlader forberedelsen. Det vælter ud spontant. Pas på med det.

Dit ærlige rum er hele dig og det er stort. Når du navigerer i dit ærlige rum gavner det dig, at vide hvornår du navigerer fra ærlig til smart til at holde kæft. Du er stadig ærlig.

Her er dit 100% ærlige rum

Når jeg taler ærlighed, så husk at du altid gerne må være ærlig og sige lige hvad der falder dig ind. Det kan være din alder, dit navn, din civile status, dine børn, kolleger, medarbejdere, dine resultater, tanker, følelser etc. + alt det andet, som du ikke får sagt smart eller helt undlader at fortælle. Min holdning er, at det ikke gavner dig.

Her er du smart

Størstedelen af tiden når du præsenterer dig selv på skrift, i en relation eller f.eks. i en video, så bruger du tid på at forberede dig, og på at være bevidst om hvilke aftryk du gerne vil sætte i modtageren. Du skriver din artikel, læser den igennem, retter til, tager fra og viser det muligvis til nogle andre for deres input og måske accept. I det område er du smart og her er du det meste af tiden, når du er på scenen med fuldt rampelys. Det er her du tager dit lederskab tilbage.

Her holder du kæft

Visse ting og områder i dit liv er der ingen grund til, at du viser frem. Det giver bagslag. Det er underordnet om det er privat eller din professionelle livsbaner. Du bestemmer selv om du viser det frem. Når du tager lederskab og selektivt beslutter dig for hvordan din historie skal være, så har du ret til at tie om de områder, som er mindre flatterende for dig. Du har ret til selv at iscenesætte den historie, som du bedst kan lide og som viser dig som du gerne vil fremstå. Også her tager du dit lederskab tilbage.

Du må gerne slette dine tidligere jobs

Når jeg fortæller det i min karriererådgivning, webinarer eller workshops falder kæben ned på de langt de fleste.

Er det ikke at lyve?

Måske, men behøver du fortælle alt? Må du ikke være smart? Er at tie at lyve?

Det sker, at mennesker får et job, hvor de indenfor prøveperioden bliver opsagt eller blot er der i en kortere periode.

  • Er det noget at gå og vifte med?
  • Synes du, det klæder dit CV?
  • Er det et job og en kort periode du helst vil være fri for?
  • Var det en fejl og skulle du have sagt NEJ TAK fra starten?
  • Hørte du alarmklokkerne men satsede på, at det nok skulle gå og blive bedre?
  • Fik du en ny chef kort tid efter du blev ansat, som ikke matchede?
  • Blev dine opgaver ikke lige det, du havde fået lovet?

Ingen ved noget om det job og det er oftest også en befrielse. Hvor mange tror du går rundt derude, som har slettet nogle af deres uheldige jobs? Flere end du tror. De har rigtige gode jobs i dag. Vi kan alle sammen komme ud for UPS-er og det behøver ingen at høre om, så vær smart, slip det, fjern det, glem det og kom videre. Hey det sker også, at vi sletter nogen i vores LinkedIn netværk.

Fortæller du også, at du har ligtorne, at din ene datter har en depression, at din far var alkoholiker, at dit snit var så elendigt, at du tog supplerende kurser og derfor først kom sent i gang med din uddannelse, at du har fået fertilitetsbehandlinger, at du røg temmelig meget pot som ung m.m.

Men det har jo ikke noget med jobbet at gøre. Nej, men det er jo din sandhed og skal du være ærlig, så kan du jo ligeså godt brede landkortet helt ud. Så lige her vælger du, at holde kæft, fordi det er smart. Sådan er det også med dine erfaringer, dine præstationer, dine opgaver, dine udeblivende resultater og de jobs du har haft hvor chefen var et fjols – noget behøver du ikke at fortælle om, for det gør dig intet godt, tværtimod.

Du bestemmer selv hvordan du vil sammensætte din historie 

Forstil dig hvordan du med ærlighed har iscenesat dig selv, når du til en jobsamtale, bliver spurgt, om du vil fortælle lidt om dig. Husk det er kun det faglige, de vil høre.

 Jeg har mødt fortællinger som:

  • Da jeg blev enke arvede jeg min mands bestyrelsesposter
  • Jeg har ikke længere brystkræft, men har været i behandling
  • Jeg er mor til en multihandikappet søn
  • Jeg er single og bor i min andelslejlighed med mine 12 katte
  • Jeg er blevet opsagt fra mine tre sidste stillinger
  • Min sidste leder var fan af mikro management

Er det at være ærlig? JA, det er det

Er det at være smart? NEJ, det er decideret at være dum

Er det ikke bedre at holde kæft? JO, helt sikkert

Husk det til næste gang, når du bliver for ærlig og vær bevidst om, at du ikke er din fortid, men kan lære af den, at du ejer din historie og den måde du iscenesætter dig selv på her i livet.

Tak fordi du læste med!

 

MINE KUNDER SIGER

Lyder det interessant?

Kom i gang med din personlige udvikling!

Kontakt mig i dag, og få hjælp til at komme videre. 

Jeg er meget aktiv på LinkedIn. Her følger jeg med og deltager i forskellige debatter, kommenterer, laver egne opslag og artikler. Du er velkommen til at linke med mig, være en del af mit LinkedIn netværk og opleve endnu flere af mine personlige referencer.

Følg mig på Linkedin: