Vi har det med at overkomplicere tingene. Nok ikke noget min kære ingeniør mand er enig med mig i. For ham skal du altid have tænkt meget længe over tingene inden du går i handling. Du kan nok forestille dig hvor vidt vi er fra hinanden i mange af livets aspekter. Jeg vil så sige, at de opgaver han udfører er utrolige vellykkede og æstetisk smukke, men hold nu op hvor tager det lang tid, og helt ærligt så kan jeg sagtens leve med mindre og foretrækker langt mere handling. Men jeg ved også, at det for ham efterfølgende er en fornøjelse at tænke tilbage på en vellykket proces og hver dag nyde resultatet.
For det er svært at springe fra det trygge og bare gå i gang med at handle, når man nu er vant til at være på en anden måde. Altså det her med at handle hurtigt mener jeg heller ikke er løsningen, da det er sundt at tænke forskellige scenarier igennem. Men det jeg ser som en god idé er at 1) bede om hjælp hos andre, som har prøvet lignende før med succes, 2) bede om hjælp til sparring for at udtænke nye løsninger fra de som anskuer livet anderledes end dig og som du beundrer for det, som de er gode til 3) benyt dig af mennesker du kender og ikke kender 4) og/eller læne sig op af en professionel, som kan udfordre 5) m.m. naturligvis:)
For når jeg taler om at gå væk fra det trygge og ind på den rette vej, så kan der sagtens spille det ind, at du ikke rigtig stoler på at der findes venlige mennesker derude, som vil hjælpe dig, også selvom du ikke kender dem så godt. For når du vælger din vej, så kommer du til at eksperimentere og du kommer til at møde mennesker på din vej, som du vil bede om vejvisning af og hvis du har en oplevelse af at verden generelt er befolket med mennesker, som udelukkende har til hensigt at mele deres egen kage, så er du langt væk fra din vej. Så er du fanget i skam, at der sikkert er noget galt med dig og at du ikke bliver forstået af en verden, som heller ikke forstår værdien af at hjælpe hinanden. Så hellere holde sig for sig selv og blive i det velkendte og trygge. På den måde bliver du et spejl af det du frygter, fordi du holder dig væk ved at søge viden selv og holde på den. Højst sandsynligt vil du nok sige, at det gør du ikke, men ofte er vi alle blinde for det, der skygger for vores skam og skyld.
Det er ærgerligt, at vi ikke selv kan se bagom skyggen. Men har du været udsat nok gange for modstand i dit liv og har du tendens til at trække dig ind i dig selv, så er det din måde at beskytte dig selv på, din overlevelse. Så når du møder de forsigtige mennesker, som nok er noget tilbageholdende, så skal du vide, at det som de nok allermest har brug for er din kærlighed som du kan give i oprigtig interesse og venlighed. Du kan starte med at kigge dem dybt i øjnene, hvis du ellers kan få øjenkontakt. Du kan også give dem en anerkendelse, men igen det er ikke alle, som er vilde med det, så du må prøve dig frem. Der er desværre ikke noget entydigt, når det gælder mennesker.
Det kan være svært at gå fra overlevelse til at leve og opleve.
Så nej, det er ikke altid så simpelt, men mon ikke vi skal blive bedre til at anerkende det og så være villige til at dreje af igen og tage det som læring. For det der med at fortryde alt det vi ikke gjorde, er bare så ærgerligt. Når vi indser, at vi for det meste af tiden bytter det at leve og opleve ud med at overleve, så er der en god chance for at vågne op og dreje væk.
Grunden til at jeg fortæller ovenstående er, at hvis du står lige der og gerne vil ændre din retning, så kan der være mange grunde til at det er svært og skam er nok den vi taler mindst om, vil jeg mene, selvom den er ret stor som en forhindring. Dig, der gerne vil støtte og hjælpe, som selv synes, hvor svært kan det lige være, du skal vide, at det kan være rigtig svært.
Så skru tempoet ned og vær tålmodighed med de mennesker, du gerne vil give et kærligt skub også dig selv.