Feedback, som bliver givet med en intention om at udvikle og ville det bedste for et andet menneske er en uvurderlig gave.

Når jeg præsenterer feedback modellen, kigger folk ofte på mig og siger ”Ja, det er jo meget godt, men jeg hører slet ikke efter, jeg sidder bare og venter på kritikken”.

Sandt nok, det er desværre det, vi ofte gør.

For mange afsendere er det svært at give feedback, fordi de oplever, at de skal sige noget kritisk, som de ikke har lyst til, fordi de måske ikke selv bryder sig om at modtage kritik.

Hvad nu hvis det slet ikke handlede om kritik? Hvad hvis vi har en kultur hvor vi spiller hinanden gode ved at tilkendegive vores observationer? Hvad nu hvis feedback betød, at vores præference for at skabe resultater sammen blev langt større?

Læs klummen her