På fadet lå de lækreste appelsiner, som var helt umulige at skrælle. Jeg skrællede en til mig selv. Min onkel på 70+ ømmede sig, da han rakte højre hånd ud for at tage én. Min søster og jeg spurgte, hvad der var galt, og han viste os hans højre hånd, som var hævet fra pege- og langefinger og ned af hånden.
”Har du været til læge”, spurgte vi . Nej, han havde ringet til 1813 i går, som sagde, at han skulle gå til egen læge mandag. Det var jo bare et insektstik, mente han, og hævelsen ville nok snart ligge sig. ”Hvor længe har den hånd været hævet” spurgte vi. ”I en uge”, sagde han. Det lignede ikke noget insektstik. Det lignede heller ikke en hævelse, som bare ville forsvinde af sig selv. Det lignede noget, som krævede medicinsk behandling.
Både min søster og jeg syntes, at han skulle ringe til 1813 igen eller, som jeg foreslog, at han ringede til egen læge i morgen tidlig. Jeg skrællede hans appelsin. Snakken gik og festen fortsatte. Jeg skar hans kød ud og hentede drikkevarer.
Min onkel er en af de mænd, som har to voksne børn, er fraskilt, bor alene og ikke har socialt samvær med andre mennesker end familien. Han har ikke nogen kone, som insisterer på, at han skal til lægen, hvis han fejler noget. Det går over af sig selv er holdningen. Det var den også sidste gang, han blev indlagt med efterfølgende hjerteoperation.
Læs bloggen her