Her for nylig havde jeg sagt til mine døtre Caroline på 19 og Isabel på 17, at i morgen kan jeg ikke køre jer. I klarer den selv ligegyldigt hvad, for jeg har et teamudviklingsforløb og skal være der præcis kl. 8, så tak ingen hjemmelige forstyrrelser.
Caroline stod op i god tid, gik glad ud af døren, hen til sin cykel og med et ”Hej, ha’ en go’ dag”. Isabel var som sædvanlig stået sent op, og jeg havde en fornemmelse af, at hun ikke helt havde forstået det med de hjemmelige forstyrrelser.
Pludselig hører jeg Isabel skrige ”MOAR, skynd dig at komme”. Jeg stormer af sted og ude ved hoveddøren står Caroline og fnyser.
Læs bloggen her