Træn dit lederskab i relationerne – drop din faglige stolthed

drop din faglige stolthed

Det er ofte, når jeg møder en flok ingeniører fra forskellige virksomheder, at jeg hører, at de i deres dagligdag er udfordret på holdninger og synspunkter om hvordan, de når i mål med deres fagligheder eller syn på de fagligheder eller områder, som de synes er relevante at sætte i spil i et givent projekt.

  • Min faglighed er lige så god som de andres, så hvorfor lytter de ikke efter, for sammen kan vi få en langt bedre løsning
  • Hvordan får jeg overbevist de andre om, at der er andre alternativer og at vi er låst fast
  • Jeg har en chef, som kan finde på at overfuse os. For at gøre det godt igen, køber vedkommende kage til os – det hjælper bare ikke
  • Det er virkelig en kamp og op ad bakke, når jeg får tildelt ressourcer, som ikke matcher projektet

 

Du tror fejlagtigt, at lederskab handler om at få din egen holdning igennem, fordi du mener, at du har ret og at din faglighed er den vigtigste. Lykkes det for dig, mener du, at så har du taget lederskab. Du står på sejsskammelen, som en anden faglig diktator, for blot at opleve, at om et øjeblik er du væk, fordi en anden har overtaget pladsen.

Den vigtige plads, som alle slås for at indtage, fordi, så er du er god nok. Det er en kæmpe misforståelser at tro, at lederskab udelukkende handler om dig og der hvor du vil hen. Det er en ensom og opslidende rejse. Du kæmper med alle andre om at indtage den eftertragtede førsteplads. Det bliver en evig kamp for at overleve og overlevelse er hårdt og ensomt. Dit ønske er at høre til, føle dig som en del af teamet, at du er god nok og derfor kan sænke paraderne, slappe af og være dig.

I stedet får du det, som du frygter, at blive udstødt, ikke at være god nok, anspændthed og konstant i alarmberedskab for at regne dit næste træk ud.

Som fagspecialist er du overbevist om, at du skal diskutere faglighed for at komme igennem med dine holdninger og det, som du mener er bedst for teamet – du gør det jo med den bedste intention, så hvorfor vil den anden ikke lytte. Det er dødsdømt at tro at faglige stærke mennesker kan samles ved at diskutere kompetencer på et fagligt højt niveau, når ingen af dem lytter. De har samme intention, at få ret og derfor får ingen ret. Fremfor at samles bliver de splittet og står i hvert deres ringhjørne.

Lederskab er langt større og handler om, at du blive bevidst om, at alle kæmper hver deres kamp. Når du vågner op og indser, at alle ønsker at høre til, at blive anerkendt, accepteret, set og hørt og at få lov at være os, er du kommet langt og så er du i gang med at tage dit lederskab tilbage.

 

Kampen skyldes at din hjerne er indrettet til at sikre din overlevelse

Amygdalas funktion er at sørge for din overlevelse. Det er den, som giver besked til reptilhjernen om at du skal flygte, fryse eller kæmpe. Amygdala lagrer alle dine ubehagelige følelser, som da du som barn blev ramt af et bestemt ord – bliver oplevelsen lagret i hjernen som den så ud og lød, samt de følelser du havde, da det blev sagt: Forskrækkelse, muskelspænding, sug i maven, knurrende smerte – og du reagerer som var du 4 år.

Amygdala er dit ubevidste bibliotek for ubehagelige følelser

  • Magtesløshed
  • Nederlag
  • Afvisning
  • Ikke at slå til
  • Ensomhed
  • Skyld, skam, frygt

 

Reptilhjernen er den ældste del af din hjerne. Den repræsenterer overlevelse som flugt, kamp eller frys (Flight, Fight or Freeze). Reptilhjernen reagerer automatisk på alle ubehagsfølelserne og er tæt forbundet til kroppen. Reptilhjernen styrer vores ansigtsudtryk og det sker på brøkdele af sekunder. Du har 100 grimasser, som udtrykker din tilstand visuelt. Din krop reagerer hurtigere end dine tanker/handlinger. Reptilhjernen styrer din hjerterytme og hastighed, regulerer blodets tilstrømning, blodtrykket og hastigheden af din vejrtrækning og det sker helt automatisk. (Eks. store svedplamager under armene, når du f.eks. præsenterer for en gruppe)

 

Den præfrontale Cortex er den del af hjernen, som er med til at udvikle dig som menneske, fordi den gør dig i stand til at standse op og reflekterer, så du kan kommunikere og berolige Amygdala. Når du ønsker at udvikle dig selv og andre mennesker for at nå de mål eller resultater du sætter dig for, går du ind og arbejder bevidst med din ubevidsthed for at identificere hvad du længes efter.

 

Derfor skal du droppe din faglige stolthed 

Du tager først dit lederskab tilbage, når du formår at berolige din egen såvel som andres Amygdala. På den måde får I paraderne ned, fokuserer på jeres gensidige relation og helt dropper de faglige diskussioner, fordi de splitter jer.

 

Hvordan beroliger du Amygdala?

Det gør du bevidst ved:

1) at anerkende den anden, vise interesse, lytte udømmende og være åben og interesseret i hvorfor den anden, mener noget andet end dig. Stil åbne spørgsmål, vær oprigtig interesseret i den andens holdning.

2) Sæt dig selv i spil bevidst og fortæl hvad du observerer om dig selv, andre og teamet. Når du tager lederskab, tager du en chance, fordi du ikke på forhånd kan forudsige responsen – det kan være ufattelig skræmmende, fordi du agerer anderledes end du plejer og derved udstiller din egen usikkerhed, sårbarhed og tvivl.

 

Når du f.eks. siger: ”Når jeg kommer med mine faglige holdninger, så oplever jeg det som, at ingen af jer lytter – det føler jeg er respektløst. Hvad kan jeg gøre, for at I også lytter til mine faglige holdninger? Er det korrekt observeret?”

Tror du så, at folk vil grine hånligt af dig og for evigt have den holdning, at du er svag, et tudehoved, uden for rækkevidde etc.?

Eller tror du, at du rammer noget i dem, som får dem til at vågne op og mærke dig, at du føler dig udenfor?

I mine teamcoachingsessioner ved jeg, at det er det sidste, som skaber transformationen for ingen er interesseret i at slå på en person, som tør vise sin sårbarhed – det er stærkt og inspirerende – ja det giver et sus, men hurtigt bliver der åbnet op til det, som det reelt handler om, relationer, tillid og hvordan vi vil arbejde sammen og være overfor hinanden.

Når du står frem med din faglighed og udelukkende kæmper med den, så fremstår du kold, utilnærmelig, stolt, egenrådig etc. og hvem gider at være sammen med sådan et menneske, så forestil dig to eller flere, som kæmper på den måde – tror du, at det skaber samhørighed – nej vel?

”Hvordan får jeg så mine holdninger igennem?”

Det får du, når du har lagt fundamentet i relationerne og sammen med dine kolleger skaber en god stemning med gensidig tillid, fællesskaber og at I kommer på job uden arbejdsmasker. Det tager tid, men det kan svare sig, for fortsætter du med de faglige kampe, er det en konstant udmattende kamp, som alle taber fremfor et vinderhold, hvor I sammen bruger tiden på at skabe den gode relation.

Min vision som teamcoach er at skabe stærke fællesskaber, hvor folk passer på hinanden. Jeg er uddannet og trænet i det, så for mig er det naturligt og en nydelse at stå i processen og følge hvordan transformationen i relationerne finder sted. Formålet er at få teamet til at tage lederskab sammen. Du kan selv starte i det små og det er præcis min intention, at du begynder at observere din hverdag, at du vågner op, at du tør sætte dig selv i spil og udtrykker, hvad du længes efter.

 

Det er IKKE let – det kræver en bevidst handling, at du begynder at spørge dig selv:

  • Hvilke aftryk vil du gerne sætte i andre
  • Hvad skal de sige, føle og tænke om dig
  • Hvordan skal det føles i kroppen
  • Hvad skal jeg sige/tænke om mig selv
  • Hvad skal jeg sige til andre

 

På den måde:

  • Deler du ud af dig selv  –  fortæller hvad du har brug
  • Arbejder på relationer – stiller åbne spørgsmål
  • Får overskud og indblik – du agerer på en ny måde

 

Er du klar til at droppe din faglige stolthed?

 

MINE KUNDER SIGER

Lyder det interessant?

Kom i gang med din personlige udvikling!

Kontakt mig i dag, og få hjælp til at komme videre. 

Jeg er meget aktiv på LinkedIn. Her følger jeg med og deltager i forskellige debatter, kommenterer, laver egne opslag og artikler. Du er velkommen til at linke med mig, være en del af mit LinkedIn netværk og opleve endnu flere af mine personlige referencer.

Følg mig på Linkedin: