#2 Hvordan får jeg balance i mit lederskab?

Hieraki

Velkommen til nr. #2 blog af i alt #5, hvor jeg inviterer dig ind i mit univers og svarer på spørgsmål om, hvordan du tager dit lederskab tilbage.

Link til nr. 1 blog: #1 Hvordan tager jeg mit lederskab tilbage – med folk, som er højere i hierarkiet end mig?

 

Jeg vil med det samme sige, at det er et kæmpe spørgsmål og at jeg ikke kan give et entydigt svar, da det også handler om hvad ordet balance betyder for den enkelte. Som regel er det et spørgsmål, som dukker op i alle coaching- og karriererådgivningssituationer, fordi at du i dialogen vågner op til, at du overforbruger dig selv.

Du bliver bekymret, udmattet, følelsesløs, ligeglad, trist, desperat, ensom, tilpasser dig eller handler for at handle uden retning osv. Det er jo i realiteten derfor mennesker går til en coach, fordi de ikke selv kan finde vejen ud/frem og har brug for balance i deres liv.

Det er så også meget forskelligt om det er mænd eller kvinder, som jeg har i coachingforløb. Så tillad mig, at jeg splitter det op i kvinde, mand og så kommer jeg også til at blande det, fordi jeg generelt ikke bryder mig om det stereotype.

Jeg møder rigtig mange kvinder, som har været hårde for længe, fordi det var den måde, de skabte deres resultater. Når de møder mig, er de udmattede. De er trætte af at være hårde og vil gerne være søde, men enten er de for hårde eller for søde, så hvordan finder de balancen.

Jo tak, jeg kender problematikken og har selv stået i det. Jeg har tidligere skrevet om det, men lad mig kort ridse op. Jeg var så hård, at jeg var blind overfor, at jeg eller andre var søde. Var du sød, var du svag. Jeg havde været salgs- og marketingchef samt del af ledelsen i forskellige mandsdominerede virksomheder. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at passe ind og jeg troede, at jeg kom længst ved at være hård og vise at jeg kunne det hele selv – jeg ville jo gerne være en af drengene, men det blev jeg aldrig.

Er du først kommet ind på det spor, er det svært at komme ud, med mindre du laver rejsen indad eller har en kærlig sjæl, som viser dig, at du er på afveje og nænsomt får dig ud igen – det sørgelig er, at du vitterligt ikke kan se, at du er faret vild. Det er først, når du bevidst får øje på, at du gentager din adfærd altså overforbruger dig selv og ikke kommer nogen steder, at du er i stand til at vågne. Det gælder både for mænd og kvinder. Vi skal ned og bide i græsset, før vi fatter, at der er en anden vej med balance. Nogen skal længere ned end andre.

Det var først, da jeg på min uddannelse som teamcoach hos Mindjuice i 2013 turde at være sårbar og fortælle, at jeg følte mig udenfor. Jeg var sikker på, at ingen ville bemærke om jeg var der eller ej. Jeg havde det som jeg stod udenfor og kiggede ind af en rude. Jeg var ligegyldig. Den sved og endelig efter jeg ved ikke hvor mange måneder, kunne jeg klemme en lille tåre frem.

Jeg havde kigget misundeligt på at den ene efter den anden, som brød grædende sammen og mig, der kom ingenting. Jeg havde også slået mig selv på kinderne uden der skete noget. Sammen med andre øvelser var den tåre en forløsning og langsomt skete der det, at jeg syntes at folk jeg hidtil havde kendt pludselig var så søde. Ja, den ene efter den anden, men det var ikke dem, der var blevet søde, de havde altid været søde. Det var mig, som så at jeg selv var sød og derfor kunne jeg også se det i andre, men jeg så det først i andre, før jeg så det i mig selv.

Jeg var også igennem processen, at jeg blev for sød, fordi jeg var så udmattet af at være hård. Jeg havde brug for at være sød indtil jeg fandt ud af, at det gjaldt om både at vise den søde og den hårde side omtrent samtidig i en relation. På den måde kom der ingen overraskelser og dem jeg har med at gøre ser hurtigt, at jeg indeholder begge sider. Det gode er, at det giver respekt.

Det feminine læner sig op ad det maskuline, som endelig får lov til at omfavne det feminine.

Åh er det ikke bare smukt! Der sker noget vildt forløsende, når du som kvinder opdager, at du med tryghed kan læne dig op af det maskuline for det maskuline higer efter, at du gør det. Det er en kæmpe misforståelse, at vi kvinder tror, at vi skal gå rundt og være så helvedes hårde og stærke. I bund og grund tænder vi vores kære mandlige kolleger af, fordi de ikke orker, at slås med os og desværre er mændene ligesom kvinderne ikke bevidste om hvad der foregår. Mændene går med glæde ind i en kamp med dig, når du viser hårdhed, kontrol, magt etc. Det udspiller sig på forskellige måder alt afhængig af det maskulines overlevelsesmønster (kamp, flugt eller frys).

En ting kan du være sikker på og det er, at ligegyldigt hvordan kampen ender, står du alene uden opbakning. Det kan godt være, at du får titlen og lønnen, men opbakningen skal du ikke regne med, for der er altid en taber. Omvendt har du tabt, er du taberen. Har du vundet, står du på sejrsskamlen alene og ensom – ja du sejrede men du sejrede lige lugt ned i helvede helt alene. Det skyldes, at de andre mænd hjælper deres slagne kammerat mod dig, for du er fjenden.

Det ikke sagt, at mænd er særlig søde ved hinanden, men har de en fælles fjende rotter de sig sammen. Det sørgelig er, at de ikke opnår så meget andet end at have en fælles fjende ligesom når vi interesserer os mere for konkurrenterne end vores egen organisation. Som kvinde kan du ende med at blive fjende med din skingre stemme, din udstråling og meninger, tøjstil og dine bryster, som rager ud i modsætning til mændenes flade brystkasse – for du er anderledes.

Vi kvinder skal ikke tage kampen mod mændene for at komme til tops. I stedet vil og kan du finde balancen i dit lederskab ved at give dig selv lov til at holde op med at klare alting selv og holde op med at kæmpe. Du er omgivet af mænd, som higer efter at vise dig, at de er maskuline. Derfor vis din sårbarhed og læn dig op af den maskuline energi, så vil du også opleve, at du ikke længere er fjende, men en ven, som det er værd at stå op for.

Sammen vil du opleve, at I går i handling, når du giver den maskuline energi lov til at omfavne dig. Lederskab i fællesskaber handler ikke om hvad du og jeg hver især opnår. Det handler om hvad du og jeg sammen opnår. Lader du de feminine og maskuline energier folde sig ind i hinanden, så har du balancen, og så vil du opleve, at der er plads til os alle.

Skal du så ikke handle som kvinde? Jo, selvfølgelig skal du det, men vær opmærksom på hvordan du handler, med hvem du handler og hvorfor du handler. Vær bevidst om det bliver en kamp. Stop før du går i kamp og lige her læner du dig op af det maskuline – mærk dig selv og kan du ikke mærke dig selv, er du på vildspor.

Med dig mand oplever jeg, at du for længst har ladet andre overskride dine værdier/grænser og derfor i alt for lang tid er gået på kompromis med en dagligdag, hvor du løber rundt for at overleve. Du mærker ikke længere dig selv – det hele er blevet leverpostej og den ene dag tager den anden uden glæde – du er der bare. Det samme sker for dg kvinde – forskellen er, at de vågner tidligere.

Ja, dig mand kommer heller ikke udenom, at byde det feminine velkommen. Det paradoksale er, at mænd er langt bedre til at overleve end kvinder. Det ser vi bl.a. på statistikkerne for stress og depression, som er delt 60% kvinder og 40% mænd, som derimod bukker under med et brag med blodpropper og selvmord er også set).

Jeg oplever, at kvinderne tidligere bukker under for presset end mænd, fordi kvinder insisterer på at leve. Et eller andet sted er det meget naturligt, fordi kvinder skaber liv og generelt ikke kan overleve på en høj løn, når de ikke lever i et godt arbejdsmiljø. Jeg har en metafor, at mænd går i krig for at vinde med overlevelse som det stærkeste drivmiddel. Når de så er ramt, bliver de sendt på lazaret, hvor kvinder tager imod for at få dem tilbage til at leve.

Mænd slikker røv opadtil og sparker nedadtil – hvor længe vil du blive ved med det? Ikke mit citat, men et citat fra Lai Yde. Kvinder sparker til siden og kender alle i organisationen uden at vide hvorfor.

Det feminine for dig som mand handler om, at du begynder at kigge på hvad der er vigtigt for dig i dit arbejdsliv og hvor langt du vil gå på kompromis med dine værdier/grænser, fordi du slikker de rigtige i røven opadtil, så du får din succes. Når du er kommet op, så sparker du på alle dem under dig. Derfor vil det være en god idé, at du ser dig selv i spejlet og spørger dig selv hvilke rollemodel vil du være og for hvem.

Det feminine kommer i spil, når du vågner op til om dit arbejdsliv er en kamp, som du enten kæmper alene eller sammen med andre med det resultat, at du eller I tramper på dem under dig i organisationen. Når du holder op med at kæmpe, men i stedet indgår i fællesskaber, hvor I hjælper og har hinandens ryg. Sammen kommer i mål uden tabere og uden at det nødvendigvis skal være hårdt. Det bliver en rejse sammen, hvor du lever og oplever med de mennesker, som er en del af din organisation.

At overleve er hårdt – at leve er let.

Fælles for kvinde og mand er, at balancen skabes i det at leve eller endnu stærkere at opleve. Når vi oplever sammen, så lever vi muligvis endnu mere. Så mit svar på spørgsmålet er, at din balance i lederskabet opnår du, når du lever, kender dine grænser og når du lader det feminine læne sig op ad det maskuline. På den måde får det maskuline lov til at omfavne det feminine og i sammensmeltningen giver sin handlekraft, styrke og vitalitet liv til fællesskabet, som er det feminine.

Beviset på dit lederskab er dine følgere. Bliv ikke overrasket, hvis de er lidt underlige – de er blot et spejl af dig på godt og ondt😁

 

MINE KUNDER SIGER

Lyder det interessant?

Kom i gang med din personlige udvikling!

Kontakt mig i dag, og få hjælp til at komme videre. 

Jeg er meget aktiv på LinkedIn. Her følger jeg med og deltager i forskellige debatter, kommenterer, laver egne opslag og artikler. Du er velkommen til at linke med mig, være en del af mit LinkedIn netværk og opleve endnu flere af mine personlige referencer.

Følg mig på Linkedin: