#5 Tag lederskabet tilbage – men hvor blev barnet af?

fyrtårn

 

Velkommen til nr. #5 blog af i alt #5 og hermed den sidste i serien, hvor jeg inviterer dig ind i mit univers og svarer på spørgsmål om, hvordan du tager dit lederskab tilbage.

Forrige blogs i serien:

Link til nr. 4: Hvordan implementerer jeg at tage mit lederskab tilbage i dagligdagen?”

Link til nr. 3: “Hvor ærlig skal jeg være i mit lederskab?”

Link til nr. 2 : “Hvordan får jeg balance i mit lederskab”

Link til nr. 1: “Hvordan tager jeg mit lederskab tilbage med folk, som er højere i hierarkiet end mig?”

 

Sidste blog i serien handler om hvordan du låser dig selv fast, når du slipper afsted med at give dig selv to muligheder i modsatrettede dualiteter og hvordan du udvider din bevidsthed til at interagerer i treenigheder med det formål at opnå balance i dit liv såvel som i dit lederskab.

Alt eksisterende er en interaktion mellem tre kræfter.

Det er påfaldende at næsten alle verdensreligioner lærer at universet ikke er en manifestation af dualitet, men af treenigheder. Vores almindelige vestlige måde at se verden på bygger på parvise modsætninger. God/ond, sort/hvid, introvert/ekstrovert, stille/larmende, feminin/maskulin, sød/dum, for meget/for lidt etc. De gamle traditioner taler ikke om mand og kvinde, men om mand, kvinde og barn. Alt eksisterende er en interaktion mellem tre kræfter og giver balance:

 

  • Kristendommen: Faderen, Sønnen og Helligånden
  • Jødedomme (Livets træ): Kether, Binah og Hokmah
  • Buddhisterne: Buddha, Dharma og Sangha
  • Hinduerne: Vishnu, Brahma og Shiva
  • Taoisterne: Himmel, jord og menneske
  • Fysik: Et atom består af protoner, elektroner og neutroner
  • Menneske: Krop, hoved og følelser
  • Familie: Far, mor og barn
  • Amygdala: Kamp, flugt og frys

 

Har du lagt mærke til hvordan dualiteter oftest er modsatrettede og derfor sjældent skaber balance, men fører til konflikter, uretfærdighed og ulighed? Når du tager et tredje element med ind oplever du, at der mellem modpolerne er uendelige mange valg. Derfor er du låst, når du befinder dig i en situation, hvor du kun handler ud fra dualiteter. Vågn op og bliv bevidst, når du kun ser to muligheder og giv så dig selv og andre muligheden for at tage flere muligheder ind.

Det lyder simpelt, men når du er låst i dualiteter er du forfalden til at handle i dine gamle mønstre, hvor du enten vælger kamp, flugt eller frys. Hver gang du tager den nemme udvej (hamsterhjulet) med dualiteter, så klap dig selv på skulderen, når du opdager det og find en tredje eller flere muligheder.

Anerkendelse får dig til at slappe af og blive bevidst – nærer du den indre kritiker ved at slå på den vokser den og du bliver endnu mere låst i din ubevidste mønstre. Det er en vigtig del, når du ønsker at tage dit lederskab tilbage og resultatet er, at du efterhånden bevidst går på opdagelse i andre mønstre end du plejer, hvor du også kan ændrer ordene til f.eks:

Kamp = Handling, stå ved dine værdier, sige fra etc.

Flugt = Fordybelse, stilhed, egen indsigt etc.

Frys = Loyal, accept, observere etc.

 

Mellem det maskuline og feminine glemmer vi barnet, som enten bliver klemt, glemt eller helt forsvinder. Når vi tager barnet tilbage med fornyet energi i eget lederskab såvel som i virksomhederne, går vi fra overlevelse til at leve. Barnet bliver vores redning.

Vi taler meget om at finde balancen i det feminine og maskuline. Jeg tror, at vi skal sadle om, for jeg tror aldrig, at vi finder balancen mellem to modsatrettede dualiteter, tværtimod giver det for mange kampe. Mellem det maskuline og feminine glemmer vi barnet, som enten bliver klemt eller helt forsvinder. Når vi tager barnet tilbage med fornyet energi i eget lederskab såvel som i virksomhederne går vi fra overlevelse til at leve. Barnet bliver vores redning.

Jeg er overbevist om, at vi har gode vilkår for balance i treenigheden, når vi sætter barnet ind. Det sker allerede med flere selvstændige, fire timers arbejdsuge, selvledende teams, transparente lønforhold etc. hvor individer og virksomheder udfordrer dualiteter og trækker nye muligheder ind med det formål at sætte mennesket først og efterfølgende genvinst, fordi når mennesker har det godt, så performer vi også godt.

Talent er et dynamiskt fænomen og ikke en statisk størrelse, som mange virksomheder har en tendens til at tro.

I forhold til talenter er der også en vigtig treenighed. Måden at sammenholde det på er ved at sikre, at der er et match på parametrene som:

  • Job opgaver fit
  • Nærmeste leder fit
  • Kultur fit

 

Når du rammer et perfekt match her, så er du iscenesat til at kunne performe på den højeste klinge. Det er også i dette rum, man hurtigt lærer og performance stiger eksplosivt for uerfarne medarbejdere. De fleste har nok på et tidspunkt haft en vanvittig dygtig kollega eller ven, som pludselig ikke leverer i samme niveau efter de har skiftet arbejdsopgaver, fået nyt job, anden leder eller nye kollegaer.

Der sker det, at man fjerner personen fra sit ”sweetspot” og derved spiller medarbejderen dårligere end tidligere. Talent er et dynamisk fænomen og ikke en statisk størrelse, som mange virksomheder har en tendens til at tro.

Intet er statisk, alting bevæger sig og bliver til noget andet. Det handler om processer og udviklingsforløb over tid. Vi bliver født som små babyer og udvikler os = forandrer os. Selv stjerner falder ned. Alt forandres, genanvendes, udvikler sig eller går over i noget andet, men på en forudsigelig måde afhængig af de (tre) kræfter, der påvirker os.

Treenigheden i teamdynamikker – harmoni, kompetencer, reaktivitet.

Balancen i teamdynamikker afhænger af lige store dele af harmoni, kompetencer og reaktivitet. I virksomheds kulturen overkompenserer den ene altid de to andre. For meget:

  • Harmoni kan give gode tilfredshedsmålinger fra medarbejdere til egen leder, hvor resultaterne udebliver.
  • Kompetence kan give en kold, følelsesløs og arbejdsom kultur, hvor mennesker bliver robotter og arbejder sig ihjel.
  • Reaktivt kan give en giftig kultur med mange diskussioner, bagtalelser og gruppedannelse, hvilket fører os ned til hvordan har du det som menneske.

Treenigheden i mennesker – krop, hoved, følelser.

Balancen i mennesker handler om hvor meget vi er i vores krop, hoved og følelser.

Kroppen fortæller dig, hvis der er noget galt. Du kan mærke det, men med dit hoved bliver du fornuftige og går videre. Dine følelser lærer dig at navigerer ud fra dit hjerte, hvis du lytter og går den vej, som er rigtig for dig også selv når den virker uoverkommelig.

Balancen ligger i at dit hoved kan og vil lære at lytte til din krop og din krop til dine følelser, som så lytter til dit:

  • Hoved (planlægge)
  • Kroppen (handling)
  • Følelser (livskompas) hvilket fører dig hen til dine handlingsmønstre.

Treenigheden i handlingsmønstre – assertiv, tilbagetrukken, pligtopfyldende

Balancen i handlingsmønstre ligger i hvor bevidste du er om de nedgroede mønstre, der er skabt helt tilbage fra din barndom og hvordan de kører rundt med dig. Hjernen er doven og foretrækker helst at gøre hvad den altid gør, for på den måde bruger den så lidt energi som muligt. Energi kræver en bevidst indsats og det er hjernen helst fri for. Derfor kræver det når du ønsker at tage dit lederskab tilbage, at du er bevidst om din adfærd og den balance der ligger mellem at handle assertivt, tilbagetrukken og pligtopfyldende og bevidst vælge til og fra.

Fyrtårnet symboliserer barnet for mig, som står oprejst, skuer ud på verden og lyser så smukt med venlig kærlighed.

Derudover er det også en smuk metafor for essensen af mindfulness, som jeg ofte inddrager i mine forløb individuelt og i teams. Essensen er sammenfattet i denne NOAK modellen:

Nysgerrighed

Observerende

Accept

Kærlig venlighed

Med de ord vil jeg invitere dig til at tage barnet ind i dit liv på alle områder og opleve hvilke positive transformationer det giver til dig og alle de mennesker, som du omgiver dig med. Barnet er vores redning, så lad os takke børnene for deres eksistens, evne til at vække os og lethed til at ting kan forandres til det bedre.

Beviset på dit lederskab er dine følgere. Bliv ikke overrasket, hvis de er lidt underlige – de er blot et spejl af dig på godt og ondt😁

 

MINE KUNDER SIGER

Lyder det interessant?

Kom i gang med din personlige udvikling!

Kontakt mig i dag, og få hjælp til at komme videre. 

Jeg er meget aktiv på LinkedIn. Her følger jeg med og deltager i forskellige debatter, kommenterer, laver egne opslag og artikler. Du er velkommen til at linke med mig, være en del af mit LinkedIn netværk og opleve endnu flere af mine personlige referencer.

Følg mig på Linkedin: